Kend din kommune

København
Budget 2017
Sådan bruger København pengene

Høje udgifter til dagtilbud til børn og unge samt kontanthjælp - lave til folkeskoler.

Københavns Kommune har 602.481 indbyggere, hvilket gør kommunen til landets største kommune. Kommunen har et årligt budget på 40 mia. kroner. Budgettet er fordelt på ni hovedposter, hvoraf den største post er social- og sundhedsvæsen. 14 procent går til undervisning og kultur og 14 procent til administration.

København er en af de rigere kommuner med skatteindtægter pr. indbygger på 2.387 kroner over gennemsnittet. En del af forskellene mellem kommunernes indtægtsgrundlag og udgiftsbehov justeres via den kommunale udligningsordning. København modtager 7.9 mia. kroner fra denne.

Anlægsudgifterne i kommunen er høje set i forhold til driftsudgifterne, kun i Læsø Kommune er de relativt set større.

Høje udgifter til dagtilbud til børn og unge
Set i forhold til Danmarks øvrige kommuner har København høje udgifter til dagtilbud til børn og unge: 7.435 kroner pr. indbygger eller 2.645 kroner mere end gennemsnittet. Posten omfatter dagpleje, vuggestuer, børnehaver, fritidshjem og klubber. Ingen andre kommuner bruger flere penge på dagtilbud til børn og unge end København.

Et andet udgiftstungt område er kontanthjælp, hvor der i 2017 er budgetteret med udgifter for 2.3 mia. kroner. Borgere, der ikke har formue eller andet forsørgelsesgrundlag, har ret til at modtage kontanthjælp. Under den økonomiske krise er der sket en generel stigning i antallet af personer, der modtager kontanthjælp. København bruger næstflest pr. indbygger på dette formål.

Omvendt bruger kommunen knap så mange penge på folkeskoler. Kun 7.622 kroner pr. indbygger er i år afsat til dette formål. Udgiften til folkeskoler afhænger selvfølgelig af antallet af skolebørn i kommunen, men kan også være ekstraordinær høj, hvis kommunen f.eks. anlægger nye skoler. I 2017 udgør anlægsudgifter 11 procent af udgifterne til skoler i København.

København adskiller sig desuden fra landets øvrige kommuner ved at have relativt høje udgifter til kirkegårde, teatre samt sekretariat og forvaltninger og relativt lave udgifter til ældre og handicappede, kommunalbestyrelsen samt musikarrangementer.

Artiklen er genereret på baggrund af tal for kommunernes budgetter 2017.
Forklaring
Figuren viser Københavns Kommunes udgifter. For hver post er udgiften beregnet som nettoudgift fratrukket eventuel statsrefusion, renteindtægter, beløb på anlægskonti eller anden indtægt. Posterne er herefter lagt sammen og grupperet efter hovedkonti.

Kommunernes budgetter er indhentet fra Danmarks Statistik, hvortil kommunerne ifølge lov indberetter budgetoplysninger for indenrigsministeriet. Kommunernes faktiske udgifter kan afvige fra det budgetterede.

Boble-diagrammet og ikoner er baseret på kode fra Open Knowledge Foundations Bubbletree library.
Henter data...